Handelsbetingelser
Gælder fra og med d. 3. Oktober 2022 Klik her for de tidligere vilkår og betingelser for ordrer før d. 3 Oktober 2022.
Disse vilkår og betingelser gælder for alle ordrer afgivet af forbrugerkunder hos Swappie på Swappies hjemmeside. Hvis du ikke er forbrugerkunde, bedes du kontakte os på info@swappie.com.
Ved at afgive en ordre accepterer du at være bundet af de heri anførte vilkår og betingelser. Sørg for, at du har læst og forstået disse vilkår og betingelser, før du afgiver din ordre.
For de vilkår og betingelser, der gælder ved salg af en telefon til Swappie, skal du klikke her.
Af hensyn til “Swappie” refereres der til Swappie Oy (CVR nummer 2692328-4, adresse Itämerenkatu 3 A, 00180 Helsinki, Finland), en finsk virksomhed og dens estiske datterselskab, Eippa WSOperations OÜ (CVR nummer 16127903, addresse Pärnu mnt 10, Tallinn, Harjumaa, 10148, Estonia).
Bmærk venligst, at Swappie ikke er en repræsentant for Apple, og vi er ikke en Apple Autoriseret Serviceudbyder.
- Kunde
Ved at afgive en ordre på Swappies hjemmeside, accepterer du at være bundet af disse vilkår og bekræfter, at du har den krævede lovlige alder.
Du er forpligtet til at give dine fulde kontaktoplysninger, når du afgiver en ordre og er eneansvarlig for nøjagtigheden af de oplysninger, du giver Swappie.
Kundedata opbevares i Swappies kunderegister og bruges til at vedligeholde og administrere kunderelationer. Mere information om behandlingen af personoplysninger kan findes i Swappies fortrolighedspolitik.
- Generelle oplysninger
Swappie Oy
CVR nummer: FI26923284
Itämerenkatu 3 A,
00180 Helsinki,
Finland,
e-mail: info@swappie.com
Tlf. +45 89 88 11 76
Eippa WSOperations OÜ
CVR nummer: 16127903
Pärnu mnt 10, Tallinn
Harjumaa, 10148, Estland
Email: info@swappie.com
Tlf: +45 89 88 11 76
- Produkter
Swappie sælger brugte og istandsatte mobiltelefoner. Mobiltelefonerne bliver tjekket og istandsat af Swappies fagfolk, før de sættes til salg. Swappie klassificerer mobiltelefonerne ud fra deres kosmetiske tilstand. Når Du afgiver en ordre, vælger Du den ønskede model, hukommelseskapacitet og tilstandskategorien på den mobiltelefon, du ønsker at købe. Eftersom at telefonerne er brugte og istandsatte, kan Swappie desværre ikke garantere at den originale afvisning af fugt, støv eller vand (IP67- eller IP68-certificeringen) forbliver gyldig. Dette fremgår også af varens specifikationer på produktsiderne.
Reparationer og udskiftninger udføres med dele af høj kvalitet, herunder dele fra tredjeparter. Du kan få flere oplysninger om din enhed ved at kontakte vores kundeservice. Alle reparationer og ændringer udføres for at istandsætte telefonen, så den er så tæt på en ny telefon som muligt.
Hvis du har købt en iPhone XR, XS eller nyere, kan du se en “Vigtig besked” eller advarsler om “Ukendte dele” på din låseskærm, underretningsoversigt eller i indstillingerne. Disse beskeder kan vises, når Swappie har udført reparationer på din enhed, og nogle komponenter skulle udskiftes. For mere information, besøg venligst vores Hjælpecenter.
Tilstandskategorier
Som ny: Telefonen har ingen tegn på brug – den ligner en helt ny telefon. Telefonen er oplåst, gennemtestet og virker som ny.
Særdeles god: Telefonen kan have lette brugsspor som f.eks. små ridser, men ingen betydelige mærker. Telefonen er oplåst, gennemtestet og virker som ny.
God: Telefonen vil have synlige brugsspor, som f.eks. ridser, buler og andre mærker. Telefonen er oplåst, gennemtestet og virker som ny.
Okay: Telefonen vil have tydelige brugsspor, som f.eks. dybere ridser, buler og andre mærker. Telefonen er oplåst, gennemtestet og virker som ny.
- Priser
Priserne på produkterne er inklusive moms, når det er relevant. Brugte mobiltelefoner er ofte omfattet af brugtmomsordningen.
Priserne på produkterne inkluderer ikke leveringsomkostninger. Leveringsomkostningerne er tydeligt angivet for dig, før du afgiver ordren, og afhænger af den anvendte leveringsmetode.
Swappie forbeholder sig retten til at annullere ordren i tilfælde af en klar og væsentlig prisfejl. Der er her tale om en mulig prisfejl, hvor prisen på produktet afviger så væsentligt og klart fra varens normale prisniveau, at gennemsnitsforbrugeren ville anses for at have forstået den pågældende fejl.
- Betaling
Du kan betale med VISA/Dankort, Visa Electron, MasterCard, Maestro, Mobilepay eller Viabill. Vi tager ikke kortgebyrer.
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse samme dato hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.
Læs mere her: https://viabill.com/dk/legal/viabill/
ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr. Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress.
- Fragt
I øjeblikket er leveringsmetoderne DHL og Bring. Levering med DHL Express er normalt inden for 1-4 hverdage. Levering med Bring er normalt indenfor 2-5 hverdage.
Du er ansvarlig for at give Swappie og leveringstjenesteudbyderen korrekte oplysninger for vellykket levering, når du afgiver din ordre.
Ordrebehandlingstiden er i gennemsnit 0-1 hverdage efter den automatiske ordrebekræftelse er sendt. Leveringstiderne er estimerede og afhænger af leveringstjenesteudbyderen. Swappie sigter mod at behandle alle ordre inden for ovenstående tidsramme, hvor det er muligt.
Hvis du modtager et forkert eller beskadiget produkt, anmoder vi dig om at informere Swappie om denne fejl inden for 72 timer efter modtagelse af produkterne.
- Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. For at returnere dine produkter venligst kontakt os eller udfyld denne formular.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
- Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
- Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
- Returneringsadresse
Produkterne skal sendes til os til den adresse og via den leveringsservice og -måde, der er angivet i instruktionerne. Det er ikke muligt at oplyse en generel returneringsadresse, da returneringsadressen er forskellig, alt efter hvilket produkt du har købt. Adressen vil blive oplyst i vores returneringsportal. Du kan kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvor du skal returnere varen.
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
- Reklamationsret
Du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Hvis telefonen er beskadiget ved modtagelsen vil vi dog kraftigt opfordre dig til at reklamere til os hurtigst muligt og helst inden for 72 timer.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Produkterne skal sendes til os til den adresse og via den leveringsservice og -måde, der er angivet i instruktionerne. Det er ikke muligt at oplyse en generel returneringsadresse, da returneringsadressen er forskellig, alt efter hvilket produkt du har købt. Adressen vil blive oplyst på vores returneringsportal. Du kan kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvor du skal returnere varen.
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
NB: Husk at slå Find my iPhone fra, inden du sender telefonen ind til os!
- Swappie Garanti™
Swappie tilbyder en 24 måneders Swappie Garanti™ til alle telefoner. Eventuelle opdagede fejl, der er dækket af Swappie Garanti™, vil blive repareret af Swappie.
Gyldighedsperioden for Swappie-garantien™ er 24 måneder fra købsdatoen. Garantiperioden for telefonens batteri er begrænset til 12 måneder fra købsdatoen.
Bemærk, at din 24 måneders reklamationsret som beskrevet ovenfor ikke berøres af Swappie Garanti™.
Følgende tjenester er inkluderet i vores garanti:
● Garanteret hurtig reparationsservice. Når vi har modtaget telefonen, begynder vi reparationsprocessen inden for 24 timer.
● Erstatningsenhed. Hvis vi ikke kan reparere telefonen, erstatter vi den med en anden enhed af samme model og tilstandskategori.
Hvis det fastslås, at telefonens fejl er forårsaget af dig, er Swappie ikke ansvarlig for det. Sådanne årsager omfatter for eksempel at forårsage fysisk skade på telefonen, bruge telefonen i strid med dens instruktioner eller andre uagtsomme handlinger. Vær især opmærksom på følgende:
● Normal slitage af telefonen og batteriet er ikke dækket af Swappie Garanti™.
● Skærmen er ikke dækket af Swappie Garanti™ hvis den går i stykker eller revner.
● Swappie Garanti™ bortfalder, hvis telefonen er bøjet, har vandskade, eller hvis nogen funktioner såsom telefonens glas/hjemmeknap/kamera/andet er gået i stykker på grund af forkert brug, såsom at telefonen er blevet tabt eller har ramt noget.
● Softwarefejl, fjernelse af virus eller anden malware fra telefonen er ikke dækket af Swappie Garanti™.
● Skader på telefonen under forsendelse på grund af din uagtsomhed er ikke dækket af Swappie Garanti™. Du er ansvarlig for at pakke telefonen korrekt til forsendelse.
● Swappie Garanti™ er ugyldig, hvis telefonens serienummer eller IMEI er blevet fjernet eller på anden måde gjort ulæselig.
● Andre indirekte eller rent økonomiske skader forårsaget af brud på telefonen, såsom ødelæggelse eller korruption af datafiler, er ikke dækket af Swappie Garanti™.
● Swappie garantien™ bortfalder, hvis en telefon købt hos Swappie er blevet fysisk åbnet, eller hvis telefonen er blevet repareret af kunden selv eller en tredjepart uden skriftligt samtykke fra Swappie.
Hvis du modtager en erstatningsenhed, er Swappie-garantien™ fortsat gyldig fra datoen for den oprindelige købsdato. Hvis du sælger din telefon til en ny ejer inden for garantiperioden, er du ansvarlig for at informere Swappie om ejerskabsændringen for at sikre, at den nye ejer er berettiget til Swappie-garantien™. Garantiudvidelser kan ikke overføres og gælder kun for dig som den oprindelige køber.
Swappie forbeholder sig retten til at opkræve 150 DKK for leveringsomkostningerne i tilfælde, hvor du var eller burde have været klar over, at garantien er ugyldig eller Find My iPhone er tændt. Derudover forbeholder Swappie sig retten til at anmode om billeder af telefonen, før du sender den til garantireparation.
Bemærk venligst, at Swappies enheder ikke er dækket af Apples garanti eller nogen AppleCare-plan(er).
- Reparations proces (ved udnyttelse af Swappie Garanti™)
Venligst udfyld denne formular for at sende telefonen til reparation.
Du er ansvarlig for at sikkerhedskopiere filerne på telefonen, før du sender den til reparation. Du er ansvarlig for at pakke telefonen på en omhyggelig og beskyttende måde, inden du sender den til Swappie. Telefonen skal sendes til os på den adresse og via leveringstjenesteudbyderen og på den måde, der er angivet i instruktionerne. Du er ansvarlig for telefonen, indtil den er leveret til Swappie. Hvis telefonen bliver leveret og returneret, så den er mærket som skrøbelig, hvilket betyder, at håndteringen af telefonen kræver særlige forholdsregler, er du forpligtet til at betale for de afholdte leveringsomkostninger.
Send ikke noget tilbehør med telefonen, når du sender den til reparation under garantien.
Du skal sikre dig, at Find min iPhone (FMI) er blevet deaktiveret fra telefonen, før du sender den til Swappie. Swappie vil ikke være i stand til at reparere telefonen eller tilbyde en erstatningsenhed, før Find min iPhone (FMI) er blevet deaktiveret. Swappie forbeholder sig retten til at returnere telefonen til dig og opkræve leveringsomkostningerne, i tilfælde hvor du var eller burde have været klar over, at FMI-funktionen er slået til og ikke deaktiveret inden for en (1) måned efter, at du har kontaktet Swappie. I dette tilfælde vil Swappie sende enheden tilbage til dig og ikke påbegynde reperationsprocessen under garantien.
Den opdagede fejl vil blive repareret af vores reparationsservice. Hvis tilgængeligheden af reservedele er dårlig, delene er urimeligt dyre eller telefonen på anden måde viser sig ikke at være værdig til reparation, vil den pågældende telefon blive erstattet med en anden enhed, der afspejler tilstandskategorien af telefonen, der blev sendt til Swappie til reparation under garantien.
Swappie tilbyder betalt reparationsservice i tilfælde, hvor Swappie Garanti™ er udløbet, eller garantien er ugyldig. I disse tilfælde vil Swappie tilbyde en gratis fejldiagnose og et skøn over omkostningerne ved reparationen. I tilfælde, hvor Swappie Garanti™ er ugyldig, og en betalt reparation udføres på telefonen, har de udskiftede dele af telefonen en 12-måneders Swappie Garanti™. Du kan anmode om en officiel erklæring fra Swappie om detaljerne i den nødvendige reparation til din forsikringsudbyder. Prisen for denne erklæring er 300 DKK.
- Klageadgang
Disse vilkår er underlagt dansk lovgivning. I tilfælde af klager bedes du kontakte Swappie på info@swappie.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
- Standardfortrydelsesformular
For hurtigere behandling og lettere returnering henvises du til at benytte vores returneringsside. Du kan dog også benytte nedenstående standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.)
Til:
swappie.com
Työpajankatu 13
00580 Helsinki
info@swappie.com
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
Bestilt
Modtaget den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift:
Dato:
(Kun hvis formularens indhold meddeles på papir.)