3 metoder: Sådan overfører du data fra en gammel iPhone til en ny iPhone

Når du opgraderer fra en ældre Apple iPhone til en nyere udgave, vil du sikkert også gerne overføre alt dit gemte data til den nye model: Dette inkluderer alle apps, indstillinger og andre vigtige filer, som du har gemt på din enhed eller i skyen.

I denne guide dækker vi tre forskellige metoder, som du kan anvende til at overføre data fra en enhed til en anden. Ingen af disse metoder kræver, at du installerer ekstra software fra tredjepart såvel som apps, men du kan i stedet benytte Apples egne pålidelige metoder og apps.

Lad os begynde med den første metode.

Metode 1 – Overfør din iPhone data med en Hurtig Start

Til denne metode skal du både bruge din gamle og din nye iPhone. Sikr dig først og fremmest, at begge enheder er tilstrækkeligt opladet.

  1. Start med at bringe de to iPhones tæt på hinanden, og tjek at Bluetooth® er aktivt på din gamle iPhone.
  2. Tænd for din nye iPhone, og tryk på “Fortsæt”, når en meddelelse dukker op på din gamle iPhones skærm.
  3. Efter at du har trykket på “Fortsæt”, burde der optræde en animation på din nye iPhones skærm. Anvend kameraet på din gamle iPhone, og scan denne animation. Dette vil forbinde de to enheder.
  4. Derefter vil din nye iPhone spørge om din adgangskode. Indtast adgangskoden og dit Apple ID. Ved dette trin kan du også opsætte Face ID, for at gøre identifikation endnu nemmere på din nye iPhone.
  5. Efter at du har indtastet dit Apple-id og din adgangskode, skal du vælge “Overfør fra iPhone” og vente på at overførslen er færdiggjort. Her kan du også vælge at overføre data fra iCloud, eller benytte dig af andre muligheder. Husk at holde de to iPhones tæt på hinanden under hele overførelsesprocessen.
  6. Færdig!

Metode 2 – Opdatér til en ny iPhone med iCloud

For at kunne anvende iCloud til at overføre dine data, er du først nødt til at have en opdateret sikkerhedskopi af indholdet fra din gamle iPhone i iCloud. Du kan læse vores andet blogindlæg, og se, hvordan du kan lave en sikkerhedskopi af din iPhone.

Denne metode kræver også, at du gendanner din iPhone til fabriksindstillinger, så du kan tilgå opsætningsfasen. Se hvordan du gendanner fabriksindstillingerne på din iPhone i vores andet blogindlæg. Du behøver ikke at bekymre dig om dette, hvis du allerede har opsat din iPhone.

  1. Når du har foretaget en sikkerhedskopi af din gamle iPhone i iCloud, skal du tænde for din nye iPhone.
  2. Fortsæt opsætningsprocessen, og tilslut den nye enhed til WiFi.
  3. Under “Apps og Data” bør du vælge “Hent fra iCloud” og logge ind på iCloud.
  4. Vælg den sikkerhedskopi, som du ønsker at hente, og vent på at overførslen bliver færdiggjort
  5. Færdig!

Metode 3 – Overfør data fra din gamle iPhone med iTunes

Sidst men ikke mindst, kan du overføre data fra din gamle iPhone ved at anvende iTunes på din computer. Du bør altid tjekke, at du anvender den nyeste version af iTunes – dette gælder også for andre applikationer eller software.

Præcist som vi netop har gennemgået i metode 2, skal du have en opdateret sikkerhedskopi af din gamle iPhone, for at kunne overføre data. I vores guide til sikkerhedskopiering af din iPhone, kan du se præcist, hvordan du gør dette. Desuden bør du også gendanne din iPhone til fabriksindstillingerne, hvis du allerede har foretaget opsætningen af din nye enhed.

  1. Nå du har sikkerhedskopieret din gamle iPhone i iTunes, skal du tænde for din nye iPhone og gennemgå opsætningsprocessen
  2. Under “Apps og Data” bør du vælge “Hent fra Mac eller PC, og tilslutte din iPhone til din Mac eller PC via et USB kabel.
  3. På din computer skal du åbne iTunes og lokalisere din nye enhed i øverste venstre hjørne på skærmen.
  4. Vælg “Gendan sikkerhedskopi” og den sikkerhedskopi, som du ønsker at hente. Vent på at overførslen bliver færdiggjort
  5. Færdig!

Opsamling: Tre måder at overføre data til din nye iPhone

Nu burde du være en sand ekspert i at overføre data fra din gamle iPhone til din nye enhed ved hjælp af enten Hurtig Start, iCloud eller iTunes. Fordelen ved at anvende en af disse tre metoder er, at ingen af dem kræver, at du benytter en upålidelig app eller software fra en tredjepart. Du vil også foretage en sikkerhedskopiering af din enhed, hvilket er en klog ting at gøre med jævne mellemrum, enten lokalt på din computer eller i skyen.